Vold mod kvinder er et globalt problem - men også et lokalt ansvar.
I anledning af FN´s Orange Dage - 16 dage mod kønsbaseret vold - inviterer Soroptimist International Odense* til en hyggelig og informativ aften, hvor vi ser, at "sammen kan vi gøre en forskel".
Aftenen byder på:
Velkomst og information om Orange Dage og Soroptimist International.
Oplæg fra Krisecenter Odense. Fortællinger om det daglige arbejde på krisecentret.
Oplæg med forfatter Maj-Britt Randklit: Vi har alle brug for "kvindelige helte".
Hvordan blev serien med kriminalassistent Kirsten Dreyer til?
Maj-Britt Randklit fortæller om, hvordan skriveprocessen foregår, hvor inspirationen kommer fra og hvordan der holdes styr på karaktererne.
(Der vil være mulighed for at købe bøgerne)
Der vil være mulighed for køb af forfriskninger i Caféen.
Soroptimist International Odense afholder lotteri med lækre præmier.
Alt overskud fra aftenens arrangement går ubeskåret til at støtte piger og kvinder i lokale, nationale og internationale projekter i henhold til Soroptimist International Danmarks formål.
Dørene åbnes kl. 18.30.